Litteratursalon: Sarah Engell

Mød Sarah Engell i samtale med læremiddelforfatter Trine May. Enten fra Trine Mays stue – eller hjemme fra din egen.

Mød Sarah Engell i samtale med læremiddelforfatter Trine May, når Forlaget Carlsen og CarlsenPuls arrangerer en række litteratursaloner i efteråret.

Det er muligt at være med direkte fra Trines egen stue på Christianshavn – der er 25 pladser til hver arrangement. Men man kan også være med hjemme fra sin egen stue, for alle litteratursaloner bliver live-streamet via vores Facebook-side.

Onsdag d. 4. november
kl. 20.00-21.30 (inkl. 20 minutters pause)

Dørene hos Trine May åbner kl. 19.30

Om aftenens gæst: Sarah Engell

Sarah Engell er en af de stærkeste stemmer inden for dansk, realistisk YA-litteratur.

Hun debuterede i 2009 med romanen Hvis bare ... Siden har hun skrevet flere bøger for både unge og voksne og fik sit store gennembrud i 2014 med bestselleren 21 måder at dø.

Hun har i tidens løb modtaget flere priser, herunder Carlsen-prisen (2017), Blixen-prisen (2018) og Claus Deleuran Prisen (2018).

Hendes seneste roman Det øjeblik du tvivler (2020), fik fem hjerter i Politiken og er en fortælling om, hvor hurtigt man kan falde fra hinanden og miste grebet om sit liv – også selvom man er vant til at stå op for sig selv.

Glæd dig til en aften med fokus på, hvordan man kommer bag facaden på de unge og skriver, så det går lige i deres maver. 

Praktiske oplysninger

Du kan deltage i arrangementet på to måder: Enten som gæst i Trine Mays stue eller du kan være med på Facebook Live. Både gæsterne hos Trine og dem, der følger med online, får mulighed for at bidrage til samtalen med spørgsmål til forfatteren.

Trine May bor på Christianshavn i København. Hvis du tilmelder dig som gæst hos hende, får du sendt hendes adresse i en mail en uge før arrangementet.

Tilmeld dig som gæst hos Trine May:

Vi benytter tilmeldingssystemet Eventbrite. Det er dem, du vil modtage billet til arrangementet fra. Nogle oplysninger står på engelsk.

Vær med på Facebook Live:

Oplysninger om, hvordan du kan deltage i live-streamen af arrangementet kommer snarest. Hold øje med siden her og vores Facebook-side.

Har du set?