LITTERATURSALON. Mød Tina Sakura Bestle i samtale med læremiddelforfatter Trine May i denne litteratursalon fra september 2020.
Tina Sakura Bestle debuterede som børnebogsforfatter i 2004 med billedbogen Jok. Siden er det blevet til en lang række bøger for børn, hvoraf flere af dem har modtaget priser.
Hendes universer kredser ofte om det fantastiske, skæve karakterer og store forandringer, hvilket kommer til udtryk i Bogen om Blom – en vidunderlig bog der emmer af fantasi, filosofi, livsglæde og det smukke i livet.
Det bliver en salon med fokus på den underfundige poesi og store kærlighed til sprog, man fornemmer, når man læser Tina Sakura Beatles bøger.