Lilian Brøgger har illustreret en perlerække af bøger gennem tiden. Senest er hun aktuel med stregen i Horisonten og sådan noget af Tina Sakura. Her kan du læse om hendes arbejdsprocesser med at bogen.
Hvordan var din egen oplevelse, da du læste Horisonten og sådan noget?
Første gang jeg læste manuskriptet til Horisonten og sådan noget, blev jeg fanget ind af både universet og persongalleriet i romanen.
Daimi og Noura stod helt levende frem på min indre billedskærm. Ligeså de andre figurer som omgiver dem, eller som de møder på deres odyssé.
Somme tider må jeg skitse en del, før jeg finder frem til figurerne i de bøger, jeg illustrerer — men ikke her. Personerne syntes at insistere på at se ud som de nu engang gør i bogen. Som om DE valgte MIG til at tegne dem.
Vil du fortælle lidt om, hvordan du gik til opgaven med at illustrere bogen?
Det lå lige for at begynde med begyndelsen, gå kronologisk frem og udfolde billede-universet parallelt med handlingen.
Fordi personerne ligesom var der fra starten, valgte jeg at gå lige på uden skitser eller forarbejde i tillid til, at det nok skulle gå op i sidste ende.
Det gjorde det også med grafikerens hjælp og meget få korrektioner. Undervejs kom jeg til at lave rigtig mange tegninger, langt flere end planlagt.
Handlingen greb mig, og billederne væltede frem. Det er romanen ikke spor ked af.
Jeg valgte at tegne og farvelægge digitalt, det giver muligheder for at lege med størrelser og flytte rundt på billedelementerne. Det er sjovt for en tegner.
Desuden er det taknemmeligt at arbejde med en rejsefortælling, fordi omgivelserne konstant fornyr sig. Det er ren foræring visuelt.
Hvad er vigtigst for dig, når du illustrerer?
Det er grundlæggende vigtigt for mig, at personerne i en fortælling siger mig noget. Helst så meget, at det ikke ville undre mig at møde dem på gaden og hilse på dem uden at løfte et øjenbryn. Det er tilfældet med Daimi og Noura.
Handlingen skal være troværdig og gerne magisk og poetisk. Og grum. Stærke følelser inspirerer mig. Alt det er at finde i Horisonten og sådan noget.
Hvad håber du, din streger kan give til historien?
Jeg håber hver gang, at mine streger er med til at udvide fortællingen uden at tolke eller forklare. Det skaber rum for associationer, at tegningerne ikke “lukker” historien, men åbner for flere måder at forstå.
Horisonten og sådan noget
Af Tina Sakura
Illustreret af Lilian Brøgger
Noura betyder lys. Men mørke er det eneste, Noura kan huske. Hvorfor har hun sejlet omkring i en mystisk ubåd? Og hvor kommer hun mon fra? Da Noura møder Daimi, begynder hun at huske. Noura og Daimi rejser af sted mod horisonten og savnet og magien: De leder efter deres egen lyd, de leder efter mod. Men vil det virkelig være nok, når de står over for grusomheden selv?
fra ca. 8 år
