Carlsens billednoveller til børn – små historier, der skaber store tanker
Få et overblik over Carlsens billednoveller til børn her og dyk ned i hver historie.
Den rigeste mand på kirkegården af Line Knutzon og illustreret af Cato Thau-Jensen
Vagn var ikke bare nærig. Han var muligvis det mest nærige menneske i verden. Han havde arvet det fra sin mor.
Og det med at være nærig gik egentlig helt fint. Altså lige indtil den dag, hvor Vagns mor døde. For pludselig indså Vagn, hvor dyrt det er at dø.
Bogen er en del af Carlsens billednoveller til børn – små historier, der skaber store tanker.
Læs et uddrag af Den rigeste mand på kirkegården
Hoppebolden skrevet og illustreret af Søren Jessen
Uden for flygtningelejren står der børn og voksne og kaster med sten. Inde i lejren er der børn og voksne, der græder og kaster med møbler.
Men ved hegnet er der en dreng med blå øjne. Som en fisk. Han kaster ikke med sten som de andre. Han plukker blomster og giver karameller i rødt papir. Og selvom de ikke kan tale sammen, finder de alligevel et fælles sprog.
En gennemillustreret bog om det, vi har tilfælles, og det, der skiller os ad.
Læs et uddrag af Hoppebolden
Filiokus af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Skinkeape
En pige har en mor og en far. Pigen har altid tænkt at hun har været godt heldig med den Mor og den Far. De to har det så desværre ikke særlig godt, ikke med hinanden i hvert fald. Ikke mere. De skal skilles, og pigen skal dele alle sine ting i to bunker. En til Mors hjem og en til Fars hjem. Blandt sine gamle legeting finder hun en tryllestav, og pigen har et helt særligt ønske. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig.
En bog om skilsmisse og om at finde noget godt i noget, som umiddelbart føles helt forkert.